Video : Tipsbladet
Generelle

Danskerduo meldt klar til mesterskabsbrag

Anders Dreyer og Kasper Schmeichel er begge klar til den skæbnesvanger kamp om mesterskabet mod Royale Union SG.

Anderlecht fik sig et chok mod Cercle Brügge i sidste uge.

Både Anders Dreyer og Kasper Schmeichel måtte begge lade sig udskifte med skader, og efter kampen kunne cheftræner Brian Riemer ikke give en specifik dato på, hvornår de var klar. 

Allerede et par dage efter havde piben dog en mere positiv lyd fra Riemer, der lød optimistisk omkring skadessituationerne på de to danskere. 

Nu kan Riemer og co. dog omsider ånde lettet ud. Ifølge det belgiske medie Le Soir skulle både Dreyer og Schmeichel nemlig være tilgængelige, når Anderlecht tager imod Royale Union i en afgørende kamp om det belgiske mesterskab.

I øjeblikket ligger danskerkolonien på en delt førsteplads med Club Brügge, men kun et enkelt point bag dem ligger søndagens modstander fra Royale Union, så der kan altså med andre ord blive vendt op og ned på det belgiske mesterskab på søndag. 

Der resterer kun fire kampe tilbage af sæsonen, og i næstsidste runde brager Brügge sammen med Anderlecht i en kamp, hvor vinderen meget vel kan løbe afsted med titlen som belgisk mester.