Kasper Schmeichel har været fast mand mellem stængerne for Anderlecht, siden han ankom i sommer.
Den danske landsholdsmålmand skal dog muligvis til at kigge sig over skulderen.
Anderlecht forhandler nemlig med Bayern München om at hente den 23-årige målmand Daniel Peretz på en lejeaftale til sommer.
Det skriver den normalt velinformeret belgiske journalist Sacha Tavolieri på X.
Peretz blev hentet i Maccabi Tel Aviv i sommer, men sidenhen har den unge israeler ikke få meget tid på grønsværen.
Det er blot blevet til en enkelt optræden i Bayern München-trøjen i første runde af den tyske pokalturnering.
Skulle Peretz skifte til den belgiske klub, ville han være fraværende i store dele af forberedelserne til sæsonen, da han skal repræsentere Israel ved OL i Paris.
Israeleren har kontraktudløb i Tyskland i 2028.